Vores juniorcykler er skabt til de mindste cyklister, der sætter gang i pedalerne for første gang og drøner derudad. Start med en 12-tommers juniorcykel – enten vores Runner-løbecykel eller vores Extreme-børnecykel – der begge passer fra ca. 2-3 år, og fungerer som alletiders begyndercykel. Skift senere til en 14-tommers (ca. 3-4,5 år) eller 16-tommers (ca. 4-6 år) juniorcykel i takt med, at dit barn vokser og får helt styr på cykelteknikken. Oplev vores mange juniorcykler til både piger og drenge her, og forkæl dit barn med en ny og velkørende cykel.
Den første cykel er altid noget helt særligt, og det er en stor dag, når dit barn lærer at holde balancen på cyklen og selv kører afsted, uden en hjælpende hånd fra mor eller far. Der er en unik frihed i at kunne cykle – også for jer som familie, når I kan sætte jer i sadlen på hver jeres cykel og tage sammen ud på eventyr. I udvalget af juniorcykler finder du cykler til både de allermindste og de lidt større børn, og cyklerne fås i flere farver.
Ligesom de øvrige modeller fra SCO er vores juniorcykler lavet i aluminium, hvilket er med til at holde vægten på cyklen nede, så den er let at køre på. Den enkelte cykel er udstyret med flere smarte detaljer, der gør det til en fornøjelse at cykle. Du er garanteret en børnecykel der holder, trods hyppig brug. Det er ingen hemmelighed, at mange børn vokser med lynets hast, og der går derfor ikke mange år mellem, at der skal skiftes til en gradvist større cykel. Derfor er det rart at vide, at vores juniorcykler nemt kan gå i arv, så flere kan få glæde af cyklerne.
Blandt juniorcyklerne fra SCO finder du både MTB-lignende modeller og mere klassiske børnecykler til både drenge og piger. Nogle cykler egner sig godt til kørsel på villaveje og i byen. Andre er perfekte til en hverdag på landet eller tæt på skoven, der ofte byder på grusvej eller mere kuperet terræn. Vælg den rette juniorcykel til dit barn her, og bestil cyklen online med hurtig levering, så den kan tages i brug inden længe.