SCO er historien om en dansk kulturarv – men også fortællingen om et moderne og kvalitetsbevidst brand på vej frem.

Begyndelsen

Smith & Co., der senere blev forkortet til SCO, blev startet af to unge

entreprenører, Ivar Smith og Robert Jacobsen, i 1894 i Odense. Virksomheden startede med at sælge isenkram, men fik hurtigt interesse for salg af cykler. Derfor valgte det unge makkerpar i 1905 at starte deres egen cykelproduktion, og det var her de første SCO cykler så dagens lys. Cykelstellene blev produceret på cykelfabrikken Grand A/S, og blev herefter samlet på fabrikken hos Smith og Co. i Odense.

I 1906 var prisen for en SCO cykel 63 kr., hvor de store konkurrenter tog hele 88 kr. Smith & Co.’s strategi var nemlig at udbyde cykler til en fordelagtig pris, men samtidig at have stort fokus på cyklernes kvalitet, design og gode konstruktion. Dette var noget kunderne kunne lide, og i 1948 blev SCO cykel nummer en million produceret.

Det var dog ikke kun i Danmark, at der var efterspørgsel på de flotte SCO cykler. Også udlandet begyndte at vise interesse for cyklerne. I 1947 fik Smith & Co. en helt speciel ordre fra Indien, der ønskede at få produceret de såkaldte ”Rickshaws”, der blev brugt til at transportere folk fra a til b. Også de praktiske "Long John" cykler fra SCO var populære, da de var gode til at transportere tunge købmandsvare.

Efterhånden som SCO voksede blev også sortimentet løbende udvidet.

Hos SCO kunne man nu finde cykler til hele familien, hvor der var alt fra klassiske cykler med enkelte designs til letvægts racercykler.

113 års

cykelhistorie

med SCO

Verdensmestercyklen

I 1974 stillede den professionelle cykelrytter Peder Pedersen op til

verdensmesterskabet i Montreal på en SCO-cykel. Trods et styrt undervejs rejste han sig, og blev verdensmester i sprint og fik guldmedaljen med hjem til samlingen. Som hyldest, til den tidligere verdensmester, er der i SCO’s nyeste sortiment en nyfortolkning af modellen Peder Pedersen triumferede på. På den nye verdensmestercykels stel ses den samme kombination af farver, der indgår i regnbuetrøjen, som bæres af verdensmesteren.

SCO i dag

Siden brandets start i 1905, har der været fokus på at udbyde

kvalitetscykler til gode priser, som også er gældende i dag. Derudover bliver der lagt et stort arbejde i at udvikle de rigtige designs, som følger nutiden og samtidig fører tilbage til SCO’s historiske rødder. Sortimentet består i dag af både klassiske og moderne cykler, men også speciel-editions såsom cykler i et retro design, der er gengivelser af de helt gamle SCO modeller. Alle komponenter er specielt udvalgt til hver cykel, så de sikrer den bedste oplevelse på cyklen.

Ikke kun SCO sortimentet er fornyet, men også SCO’s logo har været på en længere rejse. Det nye SCO logo er inspireret af det gamle og originale logo, der forestiller en smuk lilje. Dermed har logoet fået et moderne touch, men har stadig elementer fra det oprindelige.

SCO verdensmestercyklen som er et remake af VM vinderen Peder Pedersens SCO cykel fra 1974

112 års cykelhistorie

med SCO

Den gamle SCO (Smith & Co.) cykelfabrik i Odense.